Køb dit signerede eksemplar af
Peter Lundbergs bog OPGØRET.
Bogen koster kr. 250,00
ekskl. forsendelse
eller køb den hos din boghandler.

Køb nu

Køb dit signerede eksemplar af
Peter Lundbergs bog OPGØRET.
Bogen koster kr. 250,-
eller køb den hos din boghandler.

Køb nu

Your Title Goes Here

Your content goes here. Edit or remove this text inline or in the module Content settings. You can also style every aspect of this content in the module Design settings and even apply custom CSS to this text in the module Advanced settings.

NU KOMMER OPGØRET - OPFØLGEREN TIL AGENDA

OM
OPGØRET 

Første bind i AGENDA serien stoppede med en cliffhanger. Nu udløses spændingen.

OPGØRET fortsætter, hvor vi slap AGENDA. Vi følger igen forfatteren og efterforskeren Thor Thomsen i den fortsatte jagt på bagmændene fra finanskoncernen T.T. Webb & Co.

Sagen får større og større betydning for Thor, og det bliver nærmest en besættelse for ham, at få svar på alle de løse ender, som sagen rummer. Han tager igen til Italien, i sin jagt efter et svar på de spørgsmål svæver rundt i uvisheden, og for at komme nærmere en forklaring på mysteriet omkring Christian Lunds forsvinden.

Under efterforskningen bliver Thor uventet ramt af en personlig tragedie, da nogle personer som står ham nær dør. Disse dødsfald kommer til at ændre hans liv.

En ulykke kommer sjældent alene, og Thor bliver igen udfordret på det personlige plan og hvirvles ind i nogle tråde fra fortiden, som han har svært ved at gøre sig fri af igen.

Vi kommer i OPGØRET med helt ind under huden på ham. Det gør vi i en handling, som også byder på en nådesløs kamp til stregen med mord og affærer. Dramaet spidser til, da nogle savnede personer fra fortiden uventet dukker op og kommer til at spille en væsentlig rolle for sagens videre forløb.

Sammen med den tidligere chef i drabsafdelingen Johansen og Thors gamle kollega Per Jensen genoptager de efterforskningen, da det forsvundne chartek dukker frem. Og et besøg i en forladt skovvilla sætter skub i opklaringen, da villaen gemmer på en dyster hemmelighed.

Udover at OPGØRET er en spændingsroman, borer den sig også dybt ind i nogle vigtige eksistentielle spørgsmål om livet og døden.

OPGØRET handler om indre og ydre opgør.

OM
FORFATTEREN 

Peter Lundberg (f. 1955) er billedkunstner, forfatter og foredragsholder. Siden slutningen af 60’erne har han malet og udstillet sine værker i ind- og udland.

Samtidig har han i mange år arbejdet som tekstforfatter og foredragsholder. For netop det at udtrykke sig i ord og billeder er en vigtig del af kunstnerens liv. Dog har de mange skønlitterære fortællinger levet en skjult tilværelse i en stribe ringbind på reolen. Det er trangen til at dele disse mange ord med andre der i 2012 resulterede i udgivelsen af bogen ”GRÆNSEOVERSKRIDELSER”, som fik en fin modtagelse af anmelderne med fire stjerner.

I 2015 udkom han med biografien om Leif Mikkelsen, ”LEIF – fra plovfure til bonede gulve”, som han skrev sammen med Majbritt Mikkelsen. Denne bog høstede ligeledes fire stjerner i landets medier.

I forbindelse med sin store solo udstilling JUST MEMORIES på KunstCentret Silkeborg Bad i 2015, udkom kunstbogen ”JUST MEMORIES” om Peter Lundbergs værker og arbejde.

Peter Lundberg er medlem af Dansk Forfatterforening.

Kapitel 1

Rom – september 2012

PÅ VIA CORRONADA var resterne af Christian Lunds BMW stadig omspændt af flammer. Den kraftige eksplosion, der fandt sted kort efter, at Maria Rossi og Christian havde forladt Weberbergs store villa på Via Corronada 220 uden for centrum, havde forvandlet bilen til en bunke fragmentariske og iturevne vragdele. Tøj og papirer lå brændende og spredt ud over et stort område. De personer, der måtte have været i bilen, var sprængt i småstykker, og den kraftige brand ville have fortæret alt af både kød og knogler.

Thor Thomsen og Birthe Nicolaisen stod et stykke derfra og holdt om hinanden. Hun var totalt opløst i gråd. Om det var lettelsens tårer eller hun var chokeret og ulykkelig over det skete, kunne Thor ikke rigtigt vurdere. En ting stod dog klart: Christian Lund og Maria Rossi ville de ikke se igen.

Læs mere her

Birthe havde aldrig tidligere oplevet en dødsulykke på så nært hold. Det var skræmmende og kun noget, man så på film. Det ene øjeblik fik hun øjenkontakt med Christian. Det næste øjeblik var både han og Maria Rossi pulveriseret i en så kraftig eksplosion, at flere af husene i nærheden havde fået knust deres ruder af trykbølgen fra eksplosionen.

Thor holdt Birthe i et fast favntag. Han kunne mærke, hvordan hun rystede. En af redningsfolkene kom og gav dem et varmetæppe, som Thor lagde om hende. Bagefter gik de hen og satte sig ind i politibilen, som et øjeblik efter kørte dem ind til hotellet i midtbyen. Ingen sagde noget på turen tilbage til Rom. Thor sad bare og holdt om Birthe.

Deres mission var afsluttet, og de kunne nu pakke og rejse hjem til Danmark så hurtigt som muligt. Det sidste, Thor ville gøre hernede, var at få sagt ordentlig tak til Sergio Julianto, den ledende politimand og kontaktperson, som havde assisteret dem på en både god og effektiv måde.

Han skulle også have fat i Pedro fra hotel Conciliazione og sagt ham en stor tak for koordineringen. Pedro var gift med Maria og havde ved flere lejligheder hjulpet i denne sag. Pedro arbejdede, udover som ejer af hotellet, også for politiet på nogle specielle opgaver. Gennem årene havde Pedro og Thor opbygget et godt venskab. Han ville også lige nå at få fat i Steen Nielsen og hans unge ven og takke dem for at have taget kontakt til politiet i Danmark. For uden deres medvirken havde de ikke kunnet få afsluttet denne sag.

I mange år havde sagen fyldt meget i deres liv. Pludselig i løbet af få øjeblikke var det hele så afsluttet. Han ville ikke sige, at han var glad. Følelsen var nærmest tomhed. Ja, tomhed var vel det ord, der bedst dækkede det, han følte lige nu. Der ville naturligvis efterfølgende være en masse arbejde for politiet, men hans rolle var afsluttet. Dog med en noget anden udgang end han havde troet. Nu kunne de slappe af. Birthe kunne få ro i sit liv, og selv kunne han blive færdig med sin næste roman.

Da de kom tilbage til hotellet, havde Birthe det skidt. Han hjalp hende i seng og gav hende de beroligende piller, som han havde fået af en af de paramedicinere, som var kommet til ulykkesstedet. Nu var det vigtigt, at hun fik sovet. Selv havde han brug for at tænke det hele igennem endnu engang. Ikke mange minutter efter sov Birthe. Thor satte sig i stolen ved vinduet ud til gården. Lige nu kunne han godt have røget en tyvestyks pakke cigaretter og drukket en halv flaske whisky. Men han havde hverken smøger eller whisky.

Han var lettet. Selvfølgelig var han det. Men alligevel følte han en form af tomhed brede sig i kroppen. Men det var vel heller ikke så mærkeligt efter så mange års optagethed af denne sag og jagten på de implicerede personer. Det, der ærgrede ham mest, var, at han ikke havde nået at afhøre Christian Lund. Fået hans udlægning af sagen og en forklaring på, om hans egen teori om Weberbergs gamle studieven og nærmeste fortrolige, advokat Lundstrøm, holdt stik. Nemlig, at Lundstrøm havde fingeret sit selvmord i cellen og nu levede som en fri mand et eller andet sted på kloden. Det spørgsmål ville han nu aldrig få svaret på. Weberberg var uden for rækkevidde, og det var også et spørgsmål om tid, inden han var en død mand med den fremskredne cancer, som han havde. Hvem Christian og Maria havde mødt i villaen på Via Corronada 220, ville han få at vide, når Sergio Julianto og hans folk var færdige med afhøringen af den eller de personer, som befandt sig i villaen.

LÆS UDDRAG
FRA opgøret —

KØB OPGØRET HER —

Køb dit signerede eksemplar af Peter Lundbergs bog OPGØRET her.
Bogen koster kr. 250,00 Gratis forsendelse eller køb den hos din boghandler.